I weekenden dansede Egor Kondratenko og Mie Lincke Funch EM i latinamerikanske danse på Mallorca. 50 par var med fra start, og de skulle forsøge at klare et dansegulv, der havde store revner. Arrangøren forsøgte uden held at reparere gulvet, så det var en udfordring for parrene. Gulvet til trods var det en fin turnering med en rigtig god atmosfære blandt tilskuerne, fortæller Egor og Mie fra Mallorca. Egor og Mie var perfekt forberedte til EM'et, men sygdom kan man jo ikke forberede sig på. Mie blev desværre syg med hals- og øjenbetændelse dagen før turneringen, men det skulle ikke stoppe dem. Egor og Mie fortæller ligeledes, at de var super tilfredse med deres dans og at de havde en målsætning om at blive blandt de 15 bedste par i Europa - og det levede de op til ved netop at blive nr. 15.
KAF ønsker stort tillykke til Egor og Mie for endnu et fantastisk resultat. Det lover godt for det kommende VM til december.
コメント