Der var 6 sæt medaljer på spil i ynglinge- og voksenrækken hvor KAF var repræsenteret ved DM-kombi - KAF tog de 5 medaljer, heraf 2 af guld, 1 af sølv og 2 af bronze.
For 5. år i træk kunne Nikolaj Lund og Marta Kocik lade sig kåre som Danmarksmestre i den svære kategori "kombi" i voksenrækken. På årets foreløbig varmeste dag dansede de en sikker sejr hjem.
Også guld blev det til Mathias Nyborg og Sandra Thrane Andreasen i Ynglinge-rækken - en kraftpræstation set i lyset af, at de er forholdsvis nye sammen.
Sølvmedaljer i voksenrækken gik sikkert til Alexander Kuriganov og Maria Louise Hougesen, men bronzemedaljerne gik til Edvin Belousov og Majbritt Sillemann, der for første gang kunne danse sig i medaljerækken.
Også en stensikker bronze blev det også til Ynglingeparret Kevin Hegaard og Filippa Haslund Bisgård.
I forbindelse med præmieoverrækkelserne blev det ligeledes annonceret, at Mathias og Sandra som nykårede Danske Mestre blev udtaget til at repræsentere Danmark ved VM-kombi for ynglinge i Spanien senere på året. Også Nikolaj Lund og Marta Kocik skal endnu en gang repræsentere Danmark ved VM-kombi for voksne i Polen. Til World- og European Cup blev Alexander Kuriganov og Maria Louise Hougesen udtaget som de Danske repræsentanter.
Udover DM-kombi blev der også danset Latin-grand prix. Også her hev KAF en sikker sejr hjem ved Mads Friis Lassen og Alva Gerre, som sejrede i Ynglingerækken.
De samlede KAF-resultater:
Voksen-kombi:
1. Nikolaj Lund - Marta Kocik
2. Alexander Kuriganov - Maria Louise Hougesen
3. Edvin Belousov - Majbritt Sillemann
4. Jakob Stenbæk - Malou Dyrekær Mathiessen
Ynglinge-kombi:
1. Mathias Nyborg - Sandra Thrane Andreassen
3. Kevin Hegaard -Filippa Haslund Bisgård
8. Asbjørn Gøth - Sigrid Kleis
Ynglinge-Latin grand prix:
1. Mads Friis Lassen - Alva Gerre
3. Asbjørn Gøth - Sigrid Kleis.
Vi ønsker stort tillykke til alle vore par med de flotte resultater og ønsker held og lykke til de par der skal repræsentere Danmark på fornemmeste vis.