KAF-parret Mads Friis Lassen og Alva Gerre blev af Danmarks Sportsdanserforbund udtaget til at repræsentere Danmark ved VM for Ynglinge i latin, der skulle foregå i Seoul, Korea.
En lang flytur senere og en første runde kl. 04.00 om morgenen dansk tid var hård kost for det unge par, der var til deres første VM nogensinde.
De tog dog udfordringen flot op og dansede en god 1. runde. Det blev desværre ikke belønnet med en direkte adgang til næste runde og de måtte derfor danse med i re-dance for at få en ny chance.
Desværre sluttede VM'et her for Mads og Alva og deres slutplacering blev som nr. 40-41. En absolut godkendt debut på den store internationale dansescene.
Vi ønsker tillykke til parret der helt sikkert er blevet en stor oplevelse rigere.