En stor delegation fra Danmark - størstedelen fra KAF - deltog i de Nordeuropæiske Mesterskaber afholdt i Riga i forbindelse med Baltic Grandprix d. 18-20 december 2015.
Det blev til mange flotte resultater til KAF. Bedst gik det for Nikolaj Lund/Marta Kocik, der opnåede en flot 3. plads i Voksen latin og Alexander Kuriganov/Maria Louise Hougesen med en 4. plads i Ynglinge standard. Tæt på en finale var Mathias Nyborg/Malou Dyrekær Matthiesen, der blev nr. 8 i Junior 2 standard. En flot semifinaleplads blev det ligeledes til Martin Hô Suhr Moordieck/Emma Rise Adrian som sluttede som delt 12-13 i Junior 2 latin.
Udover de Nordeuropæiske mesterskaber afvikledes ligeledes VM i latin for Junior 2. Her var Danmark flot repræsenteret af bl.a. Mathias Nyborg/Malou Dyrekær Matthiesen der sluttede på en plads som nr. 52 i det meget skrappe selskab.
Baltic Grandprix er en hel række turneringer der afvikles fra tidlig morgen til sen aften og her var mange KAF-par ligeledes i aktion hen over weekenden.
Bedst gik det for Alexander Kuriganov/Maria Louise, der blev bedste danske par og fik en flot 3.plads i kategorien U/21-standard. Nikolaj Lund/Marta Kocik opnåede også en flot finaleplads i Voksen latin, hvor det blev til en 6.plads ligeledes som bedste danske par.
Øvrige KAF-resultater fra Riga:
Junior 2 - NEC standard
8. Mathias Nyborg/Malou Dyrekær Matthiesen
23. Kevin Hegaard/Cathrine Singer
32-33 Martin Hô Suhr Moordieck/Emma Rise Adrian
Junior 2 - NEC latin
12-13. Martin Hô Suhr Moordieck/Emma Rise Adrian
21-23. Kevin Hegaard/Cathrine Singer
Junior 2 - Open standard
15. Mathias Nyborg/Malou Dyrekær Matthiesen
34. Kevin Hegaard/Cathrine Singer
49, Martin Hô Suhr Moordieck/Emma Rise Adrian
Junior 2 - Open latin
19-20. Martin Hô Suhr Moordieck/Emma Rise Adrian
39.. Kevin Hegaard/Cathrine Singer
Ynglinge - Open latin
72-74. Martin Hô Suhr Moordieck/Emma Rise Adrian
Ynglinge - Open Standard
59. Kevin Hegaard/Cathrine Singer
U/21 - latin
10. Alexander Kuriganov/Maria Louise Hougesen
Turneringen var også den sidste inden mange par skal prøve kræfter i en ældre række, og her fik især vores junior-par "mærket suset" fra de store internationale turneringer. Mange turneringer på en enkelt weekend giver en uvurderlig erfaring, som parrene helt sikkert får gavn af i deres videre arbejde med dansen.
Vi ønsker stort tillykke med de flotte resultater i årets sidste turnering.